Glædelig jul

Når jeg sådan kigger tilbage på året der gik, ser jeg mange oplevelser samt minder, jeg vil prøve at lade glide gennem mine finger til denne blog, i takt med at juleaftens dag rejser dens forventningens lys over de mange juletære der står og blinker i takt med den svage vind

Det største der skete for mig og min familie, var nok vores bryllup den 18 august, hvor min dejlige kone sagde ja! til mig i en lille kirke, i hendes hjem by, her oppe i Thy, nærmer bestemt Tilsted, hvor jeg også sidder i juletræets skær, og skriver lige nu. Det blev også året, hvor vi fik vores eget lille drømmehus, som har skabt en perfekt ramme om vores kærlighed. Det blev godt nok ikke så stort som vi havde forestillet os for 5 år siden vi skulle bo, men en dejlig andelsbolig, som jeg er sikker på er et springbræt til noget støre og beder når det behov en gang måtte melder sig… Det blev også året, hvor jeg kom til U.S.A. for første gang, et ønske jeg længe havde haft, men jeg aldrig rigtig har troede på. En stille tak til min chef Kasper, som mente jeg havde fortjent en sådanne oplevelse… (P.S: Hvis du læser dette, så skal jeg da ikke ligge skjul på jeg gerne vil til Las Vegas i 2008 😉 ) Nu bliver det straks lidt mere alvorlig, for året 2007 blev desværre også det år jeg måtte sige fravel til min meget elskede morfar, der desværre døde på Thisted syghus den 13 november i en alder af 85år, med min mormor og sin familie ved sin side til det sidste. Ære være morfars minde…

Puha nu må jeg lige tage et linjeskifte, for at ramme de positive tone igen….

Som dagens lyset bryder frem over de mange oplyste juletræer, kan jeg mærke at glædens tanker og forventning stiger et par trin.

Det var vist året 2007 i meget medgang og lidt modgang. Jeg vil forsøge at kigge lidt frem mod 2008, og nævne nogle af de ting jeg tror vil komme listende, lidt personlig, men også lidt teknik ;-)…

Husejer og hvad så… Tjaa det bliver nok noget med meget mental overskud, og mange varme sommeraftner med grillen tændt, og gode venner omkring mig. Og nå ja så er der vist noget med en græsplæne der skal trimmes og blomsterbede der skal holdes rene.

På den tekniske side, bliver 2008 året, hvor vi kommer til at se mere til Vista, og mange tror jeg vil vende deres uforståelige vrede og had til noget positivt, og en lyst til at prøve systemet, som jeg er sikker på de vil få en positiv opfattelse af. Jeg tror også at året 2008, bliver året hvor Linux og Open Source , vil vinde server markedet og for alvor vise sin sande styrke, og sprede oppetid og stabilitet til alle der ikke er for bitter til at se hvad deres muligheder er. Mon ikke også at 2008 bliver året hvor 1TB bliver mere eller mindre standart kapaciteten på de fleste bærbar og stationære computer, sideløbende med 4GB RAM og 64bit styresystemer, og året hvor selv Cisco må bøje sig og fremstille en 64bit VPN klient til Vista…. Jeg tror i slutningen af 2008, at vi vil begynde at se XEN som den form for virtuelisering de fleste virksomheder drejer deres søgelys imod, i takt med det stigende behov for mere IO.

Som jeg kan høre morgen aktiviteten begynde at pusle i hjørneren, og himlen nu er lyst helt op, og juleaftensdag er i gang, vil jeg slutte denne blog, og ønske alle der viser mig den ære at læse den, til tider uforståelige blog en rigtig glædelig jul, og et ønske om et lykkebringende nytår, i familiens og teknikkens navn…

Rigtig glædelig jul til alle….

Share

Comments are closed.